Vinderød privatskole til Danmarksmesterskab i DGI skoleskydning.

Vinderød Skoles 5.klasse tog imod tilbuddet fra Frederiksværk Skytteforening om at deltage i DGI Danmarksmesterskabs konkurrence i 15 meter riffelskydning for 5.klasser. Dette mesterskab har fungeret i mange år mellem DGI og Skoleidræt.

De indledende skydninger foregår ude i foreningerne og i DGI Nordsjælland inviterer de bedste 20 hold til en landsdelsfinale på Ålholmsskolen i Hillerød d. 18. november. Derfra vil de to bedste hold blive udtaget til Landsfinale i Vingsted.

Vinderød har haft 24 elever igennem på Frederiksværk Skytteforenings nyrenoverede bane på Frederiksværk Skole, Enghave. Foreningen fik stor hjælp af elevernes lærer, som bakkede op omkring denne idrætsoplevelse for deres elever.

Otte elever fra Enghave 5A har selv fundet ned i skytteforeningen i den normale åbningstid og gennemført skoleskydningen.

Klassens lærer Lars hjælper til

 

Koncentrerede elever på skydebanen

Godt gået!

Julius Trap (9 år) og Simao Pedro Reposo (11 år) deltog i DGI Nordsjællandsmesterskabet i 15 meter pistolskydning. De deltog både med luftpistol og sportspistol cal. 22.

Julius blev Nordsjællandsmester i begge discipliner, skarpt forfulgt af Simao på andenpladsen.

Begge træner flittigt hver torsdag på Frederiksværk Skytteforenings nyrenoverede 15 og 10 meter bane på Enghave hver torsdag eftermiddag fra kl. 1400.

Begge skytter har deltaget i Dansk Skytteunions Danmarksturnering hvor Julius igen vandt guld skarpt forfulgt af Simao.

Et stort Tillykke med de flotte resultater.

Simao                                                             Julius